Tisha beAv: sorg og faste
29. oktober 2026

En særlig mindedag i den jødiske kalender
Tisha beAv, den niende dag i den hebraiske måned av, er en af de vigtigste sørge- og fastedage i jødedommen. Dagen minder især om ødelæggelsen af de to templer i Jerusalem og om de store forandringer, som tabet af byen og dens institutioner medførte. En jødisk kalenderdag begynder ved solnedgang, og derfor begynder fasten aftenen før og slutter efter mørkets frembrud den følgende aften. I mange religiøse samfund varer den omtrent femogtyve timer. Der læses særlige tekster, og man følger skikke, der skaber en mere alvorlig stemning end på en almindelig hverdag. Men Tisha beAv handler ikke alene om katastrofer. Den fortæller også om jødiske familiers og menigheders evne til at bevare bøger, undervisning, traditioner og fællesskab efter omfattende historiske brud.
De to templers ødelæggelse
Ifølge jødisk tradition forbindes den niende av både med ødelæggelsen af det første tempel under babylonernes erobring og med ødelæggelsen af det andet tempel under romernes krig mod oprørerne i Judæa. Den babyloniske erobring fandt sted i det sjette århundrede før vores tidsregning. Romerne ødelagde det andet tempel i år 70 efter vores tidsregning under den første jødisk-romerske krig. De bibelske skrifter, rabbinske tekster, historikeren Josefus og arkæologiske fund belyser begivenhederne fra forskellige sider. Det er vigtigt at skelne mellem den religiøse erindring om en fælles mindedag og historikernes forsøg på at fastslå datoerne for de enkelte slag og belejringer. En fælles liturgisk dato betyder ikke nødvendigvis, at alle faser i begge krige fandt sted på præcis samme kalenderdag.
Livet efter templet
Templet var i oldtiden et centrum for pilgrimsrejser, religiøse ritualer og fælles identitet. Ødelæggelsen ændrede meget, men den jødiske kultur forsvandt ikke. Bøn, tekststudier, undervisning og lokale menigheder fik gennem generationer større betydning. Den rabbinske jødedom udviklede religiøse former, som kunne leve videre uden et centralt tempel. Derfor handler Tisha beAv både om tab og om overlevelse. Jerusalem forblev et vigtigt historisk og åndeligt referencepunkt for jøder, der efterhånden boede i mange lande. Nogle oplever dagen især gennem de traditionelle bønner, mens andre bruger den til at beskæftige sig med familiens historie eller med jødisk kultur. Denne mangfoldighed skal fremgå af en informativ artikel, der henvender sig til læsere uden særligt forhåndskendskab.
De tre uger og de ni dage
I den ortodokse tradition er Tisha beAv højdepunktet i en sørgeperiode på tre uger, som begynder med fastedagen den syttende tammuz. Perioden knyttes i traditionen til begivenheder, der førte frem mod Jerusalems fald. Mange menigheder begrænser store fester, bryllupper eller bestemte former for underholdning. I de ni første dage af måneden av findes yderligere skikke, for eksempel omkring musik, kød, vin og tøj. Der er imidlertid forskelle mellem ashkenaziske og sefardiske traditioner og mellem enkelte familier. Man bør derfor ikke præsentere én lokal skik som en regel, alle jøder følger. For nogle er perioden præget af detaljerede religiøse forskrifter, mens andre lægger vægt på historisk undervisning og fælles refleksion. Begge forhold er relevante for en nuanceret beskrivelse.
Fasten og hensynet til helbredet
Den traditionelle faste indebærer, at man afstår fra mad og drikke i det fastsatte tidsrum. Andre sørgeskikke kan omfatte begrænsninger på badning for fornøjelsens skyld, brug af bestemte cremer, lædersko og ægteskabelig intimitet. Under dele af gudstjenesten sidder nogle deltagere på gulvet eller på lave stole. Almindelige hilsner og fritidsaktiviteter kan også blive begrænset. Skikkene skal skabe afstand til hverdagens rutiner og give plads til sorgen. De må dog ikke bringe menneskers helbred i fare. Personer med sygdom, graviditet eller særlige medicinske behov bør tale med sundhedspersonale og eventuelt med en kvalificeret rabbiner, hvis de følger halakha. Jødisk lov indeholder regler, der prioriterer beskyttelsen af liv og helbred. Fastens konkrete tidspunkter afhænger desuden af den lokale solnedgang.

Klagesangene og de traditionelle digte
Bibelen indeholder Klagesangene, som på hebraisk kaldes Eikha. Bogen læses traditionelt om aftenen ved begyndelsen af Tisha beAv. Dens digte beskriver et ødelagt Jerusalem med stærke billeder af sult, ensomhed, sorg og et håb, der er svært at fastholde. I mange synagoger bliver teksten fremført med en særlig sørgmodig melodi og undertiden i dæmpet belysning. Der læses også kinot, liturgiske klagedigte om templet og andre tragiske begivenheder i jødisk historie. Udvalget af tekster og melodier varierer mellem menigheder. Kombinationen af fortælling, musik og fælles deltagelse gør ritualet til mere end en historisk forelæsning. Det kan også forbinde mennesker med minder om forældre og bedsteforældre.
Forskellige jødiske traditioner
Ortodokse, konservative, liberale og sekulære jødiske miljøer kan give dagen forskellig betydning. Også ashkenaziske, sefardiske og mizrahiske skikke har deres egne særpræg. Nogle lægger særlig vægt på fasten og de detaljerede regler, mens andre samles til undervisning, samtaler eller kulturelle arrangementer. For nogle er Jerusalem og templet først og fremmest religiøse symboler, mens andre ser dem som dele af en fælles historie. Disse forskelle betyder ikke, at erindringen om ødelæggelsen er uvæsentlig. De viser derimod, at jødisk identitet ikke kan beskrives med én enkelt praksis. Et flersproget informationsprojekt bør derfor både forklare de mest kendte ritualer og respektere de forskellige måder, mennesker forholder sig til traditionen på.
Bøn ved Vestmuren
I Jerusalem samles mange mennesker ved Vestmuren på Tisha beAv for at læse Eikha, bede eller sidde i stilhed. Historiske fotografier gør det muligt at se, hvordan sådanne samlinger foregik for flere årtier siden. Israels Nationalbibliotek har blandt andet fotografier fra Dan Hadanis samling, der dokumenterer bøn ved muren i 1970'erne. Når dokumentariske billeder offentliggøres, bør dato, fotograf, sted og licens kontrolleres. De to billeder på denne side er derimod redaktionelle illustrationer. De viser en tænkt scene med bøn ved muren og en bog ved siden af et lys. De er ikke fotografier af en bestemt virkelig begivenhed. Denne skelnen er vigtig, fordi illustrationer kan skabe stemning, men ikke erstatte historisk dokumentation.
Senere tragedier og historisk kildekritik
Gennem århundrederne har mange jødiske samfund forbundet dagen med mindet om andre katastrofer, herunder fordrivelser og forfølgelser. På den måde blev datoen en symbolsk ramme om oplevelser, der fandt sted på forskellige tidspunkter og steder. Historikere må stadig undersøge, om bestemte begivenheder faktisk indtraf den niende av efter samtidens kalender. Den religiøse erindring og en præcis historisk datering er ikke altid identiske. Alligevel giver dagen anledning til at tale om tab af hjem, tvungen migration og vanskelighederne ved at genopbygge et samfund. Historien rummer også eksempler på mennesker, der oprettede skoler, reddede bøger, hjalp flygtninge og førte traditioner videre. Det er en væsentlig del af fortællingen om jødisk overlevelse.
Ansvar og betydning i dag
Rabbinsk litteratur diskuterer ikke kun ydre militære årsager til templets ødelæggelse. Den indeholder også tanker om indre konflikter og sinat chinam, ofte oversat til grundløst had. Dette er en religiøs og etisk fortolkning og ikke en fuldstændig historisk forklaring på romernes sejr. I moderne jødiske menigheder inspirerer temaet til undervisning om ansvar, solidaritet og respekt for andre. Når fasten er forbi, vender det daglige liv tilbage, men mindet om fortiden kan fortsat påvirke menneskers handlinger. Læsere, der ønsker at lære mere, kan begynde med Klagesangene, undersøgelser af oldtidens Jerusalem og forskellige jødiske fællesskabers beskrivelser. Nøjagtige fastetider og personlige regler bør altid kontrolleres hos lokale kilder.
Sources / Quellen
- Hebcal: Tisha B’Av(https://www.hebcal.com/holidays/tisha-bav)
- Chief Rabbinate of Israel: 2026 fast(https://www.gov.il/he/pages/22_07_26)
- Chabad: fast dates(https://www.chabad.org/library/article_cdo/aid/671903/jewish/When-Is-Tisha-Bav-in-2026-2027-2028-2029-and-2030.htm)
- Chabad: Tisha B’Av and the Three Weeks(https://www.chabad.org/library/article_cdo/aid/144558/jewish/Tisha-BAv-and-the-3-Weeks.htm)
- Chabad: traditional mourning practices(https://www.chabad.org/library/article_cdo/aid/149580/jewish/The-Laws-of-Mourning-on-Tisha-BAv.htm)
- National Library of Israel: historic Tisha B’Av photograph (CC BY 4.0)(https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Tisha_B%27Av_at_the_Western_Wall_(FL61957661).jpg)
