UNRWA og Hamas: anklager, undersøgelser og grænserne for dokumentationen
2026-10-28 · Dansk · 1082 words
Hvorfor præcise skel er nødvendige
Forholdet mellem UNRWA og Hamas er et omstridt emne i debatten om nødhjælp i Gaza. Det er afgørende at skelne mellem påstande om enkelte ansattes politiske eller organisatoriske forbindelser, deltagelse i vold, væbnede gruppers brug af bygninger og ledelsens eventuelle bevidste støtte. Disse påstande handler om forskellige former for ansvar. Dokumentation for en medarbejders handlinger gør ikke alle kolleger ansvarlige. Omvendt er et humanitært mandat ingen grund til at undlade undersøgelser af alvorlig mistanke. Et godt overblik fortæller derfor både, hvem der fremsætter en påstand, hvordan den er undersøgt, og hvad der stadig er usikkert.
UNRWA og dets humanitære opgaver
FN's Generalforsamling oprettede UNRWA i 1949 for at yde bistand til palæstinensiske flygtninge. Organisationen tilbyder blandt andet undervisning, grundlæggende sundhedspleje, nødhjælp, husly og sociale ydelser i Gaza, på Vestbredden, i Jordan, Libanon og Syrien. Mange ansatte rekrutteres lokalt. Hamas er en palæstinensisk islamistisk politisk og væbnet bevægelse, som har udøvet magt i Gaza siden 2007. Hamas stod bag angreb på Israel den 7. oktober 2023 sammen med andre væbnede grupper. EU og USA betegner Hamas som en terrororganisation. UNRWA er derimod en selvstændig FN-organisation med et særskilt humanitært mandat.
Israels anklager i januar 2024
Israelske myndigheder gav efter angrebene den 7. oktober FN oplysninger om mulig involvering fra UNRWA-ansatte. CNN beskrev i januar 2024 et israelsk efterretningsresume med anklager om blandt andet hjælp til gidseltagning, logistiske opgaver og deltagelse i angreb. CNN oplyste samtidig, at redaktionen ikke havde set de underliggende efterretninger og ikke selvstændigt kunne bekræfte anklagerne mod hver enkelt person. Det forbehold er væsentligt. En myndigheds sammenfatning kan være en vigtig kilde til, hvad myndigheden hævder, men den er ikke automatisk bevis for, at alle forhold er fastslået. Reuters og BBC beskrev også sagen og de internationale reaktioner.

Resultatet af FN's egen undersøgelse
FN's interne tilsynskontor OIOS undersøgte anklager mod i alt nitten UNRWA-medarbejdere. Resultatet blev offentliggjort den 5. august 2024. I én sag fandt man ingen dokumentation, der understøttede anklagen. I ni andre sager var materialet utilstrækkeligt. For de resterende ni personer tydede dokumentationen på, at de kan have deltaget i angrebene. UNRWA meddelte, at deres ansættelsesforhold ville blive afsluttet. Der er tale om en alvorlig administrativ konklusion, men ikke om en straffedom mod alle de mistænkte. Undersøgelsen fastslog heller ikke, at UNRWA som institution havde planlagt eller deltaget i angrebene. Denne sondring må ikke forsvinde i oversættelser.
En amerikansk undersøgelse i 2025
I april 2025 udsendte USAID's generalinspektør en undersøgelsessammenfatning. Kontoret oplyste at have fundet uafhængige oplysninger, som forbandt tre nuværende eller tidligere UNRWA-ansatte med angrebene den 7. oktober. Det beskrev desuden forbindelser mellem fjorten andre nuværende eller tidligere medarbejdere og Hamas. Oplysningerne er relevante for ansvar og sikkerhedskontrol. Men den korte offentlige rapport indeholder ikke alle bilag eller forklaringer i hver sag. Man kan heller ikke uden videre lægge tallene fra forskellige undersøgelser sammen, da personer eller definitioner kan være overlappende. Hvert forhold bør kontrolleres særskilt.
Israels militære oplysninger om tunneler
Israels forsvarsstyrker oplyste i februar 2024, at de havde fundet en Hamas-efterretningstunnel under UNRWA's hovedkontor i Gaza by. IDF rapporterede også våben i kontorbygningen og tekniske forbindelser til tunnelen. I juli 2024 beskrev militæret operationer i et kompleks, som UNRWA tidligere havde brugt. Disse udmeldinger er primære kilder til den israelske hærs egne fund og påstande. De bør samtidig læses som oplysninger fra en part i konflikten. Selv hvis en tunnel findes under en institution, fortæller det ikke automatisk, hvem der kendte til den, eller hvem der gav tilladelse. Viden og ansvar kræver yderligere undersøgelser.
Colonna-rapporten om neutralitet
FN bestilte en separat, uafhængig gennemgang ledet af Frankrigs tidligere udenrigsminister Catherine Colonna. Rapporten fra april 2024 vurderede regler om neutralitet, personaleundersøgelser, ledelse, undervisningsmaterialer og beskyttelse af faciliteter. Gruppen fandt, at UNRWA havde forholdsvis udviklede neutralitetsprocedurer sammenlignet med andre hjælpeorganisationer. Der blev dog også påvist svagheder, og der blev anbefalet betydelige forbedringer. Problemområderne omfattede politiske udtalelser fra enkelte ansatte, visse undervisningsmaterialer og politisering af medarbejderorganisationer. Gennemgangen var ikke den samme som OIOS-undersøgelsen. Regler kan eksistere uden at fungere perfekt, men brud på regler er ikke i sig selv bevis for et institutionaliseret samarbejde med Hamas.
Den Internationale Domstol i 2025
Den 22. oktober 2025 afgav Den Internationale Domstol en rådgivende udtalelse om Israels forpligtelser i forhold til FN og humanitære aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder. Domstolen fandt, at de foreliggende oplysninger ikke var tilstrækkelige til at konkludere, at UNRWA som organisation manglede upartiskhed. Israel havde efter domstolens vurdering heller ikke dokumenteret, at en betydelig del af personalet tilhørte Hamas eller andre væbnede grupper. Domstolen tog udtrykkeligt de ni afskedigelser med i sin vurdering, men mente ikke, at de beviste manglende upartiskhed hos hele organisationen. Udtalelsen fritager ikke bestemte personer fra muligt personligt ansvar.

Lovgivning og internationale reaktioner
Knesset vedtog i oktober 2024 love, der begrænsede UNRWA's aktiviteter i Israel og israelske myndigheders kontakt med organisationen. De centrale begrænsninger trådte i kraft i januar 2025. Israel begrundede dem med sikkerhed og påstande om infiltration. FN og flere regeringer advarede om følgerne for adgang til humanitær hjælp. I december 2025 blev reglerne skærpet, blandt andet på områder som forsyningstjenester og juridiske privilegier. Det er derfor både en diskussion om beviser, sikkerhedsprocedurer, internationale forpligtelser og om, hvordan nødhjælp konkret kan organiseres under vanskelige forhold.
Hvad det betyder for civile
Mange familier i Gaza har brug for lægehjælp, husly, rent vand, undervisning og fødevarer. En britisk regeringsvurdering fra september 2026 oplyste, at omtrent elleve tusind UNRWA-ansatte fortsat leverede tjenester i Gaza trods omfattende restriktioner. Modtagere af hjælp kan ikke gøres kollektivt ansvarlige for mulige forbrydelser begået af enkelte medarbejdere. Samtidig må israelske civile ofre og gidsler heller ikke overses. Sikkerhedskontrol og humanitær bistand bør behandles som to nødvendige opgaver. Begge kræver ressourcer, kontrol og åbenhed om konkrete problemer.
Kritisk læsning af tal og kilder
Debatten rummer høje skøn over antallet af personer med mulige forbindelser til Hamas. Ordet forbindelse kan imidlertid dække medlemskab, politisk sympati, familieforhold, et efterretningsspor eller direkte deltagelse i vold. Det er meget forskellige kategorier. Læseren bør altid spørge, hvem der har lavet opgørelsen, hvilken definition der bruges, og om oplysningerne er efterprøvet. UNRWA har afvist brede skøn og fremhævet, at personalelister blev delt med myndigheder. Israel hævder at have mere omfattende efterretninger. Reuters, CNN, BBC, israelske medier, IDF's materiale, FN-dokumenter og Wikipedia skal læses ud fra deres forskellige roller.
Konklusion
Der findes alvorlige oplysninger om mulig deltagelse i angrebene og mulige Hamas-forbindelser blandt bestemte nuværende eller tidligere UNRWA-medarbejdere. FN's tilsyn og amerikanske undersøgere har beskrevet konkrete tilfælde. Israel har desuden fremlagt militære oplysninger om tunneler og bygninger. Den Internationale Domstol fandt imidlertid ikke dokumentation nok til at erklære hele UNRWA for en upartiskhedsstridig organisation. Det ene udelukker ikke det andet. Ansvarlig journalistik kræver derfor uafhængig kontrol, præcise kildehenvisninger, individuelt ansvar og beskyttelse af civile. Hverken kollektiv skyld eller automatisk afvisning af mistanke er en holdbar konklusion.
Kilder og dokumenter
- UN / OIOS (5 Aug 2024)
- UN independent review (Apr 2024)
- International Court of Justice (22 Oct 2025)
- USAID OIG (14 Apr 2025)
- Israel Defense Forces (10 Feb 2024)
- Reuters (5 Aug 2024)
- CNN (30 Jan 2024)
- BBC News (5 Aug 2024)
- The Times of Israel (5 Aug 2024)
- Wikipedia (background)
- UK Government (Sept 2026)
- US Library of Congress (Jan 2026)
